Glutenfri grovbrød

Glutenfri grovbrød

Savner du også et godt glutenfri brød, der er groft og som ville være lækkert til frokosten? Dette glutenfri grovbrød er et af de gode bud på et groft brød til frokosten. Jeg har siden jeg fik cøliaki forsøgt at finde frem til en god opskrift på sådan et frokost brød, eller noget der ville ligne rugbrød. Men da der er gluten i rug, er det selvfølgelig svært at få brødet til at være præcis som et rigtigt rugbrød. Men i forhold til de brød jeg bagte i starten, så har jeg fundet flere brød der kan erstatte rugbrødet. Jeg savner ihvertfald ikke at kunne sætte tænderne i glutenholdigt rugbrød længere.

Det der har været udfordringen for mig, er at undgå at brødet bliver klægt indeni, som jeg har oplevet mange gange. Men nu er jeg så heldig at have fået et stegetermometer, som forhåbentligt kan redde alle mine kommende brød forsøg. Denne opskrift er inspireret af en opskrift jeg fandt i Sundhedsstyrelsens pjece omkring cøliaki og mad, som du kan læse her.

 

Glutenfri grovbrød

Ingredienser:

  • 4 3/4 dl lunken vand (38 – 39 grader)
  • 1 spsk. olie (jeg brugte rapsolie)
  • 1 dl blandet frø og kerner (jeg brugte 1/2 dl hørfrø og 1/2 dl græskarkerner)
  • 1/2 spsk. tør gær eller 25 g frisk gær (jeg brugte Doves orange tør gær)
  • 1 spsk. FiberHusk
  • 2 dl glutenfri havregryn
  • 100 g. kikærtemel
  • 170 g. glutenfri fuldkorns melblanding (tryk på link)
  • 1/2 tsk. salt
  • 1/2 tsk. sukker
  • lidt kulør eller 1 spsk. carobpulver til farve (kulør giver ingen smag, men carobpulver giver lidt smag til brødet, da det har en lidt nøddeagtig smag)

Fremgangsmåde:

Bland det lunkne vand sammen med olie, fiberhusk, kerner, kulør og havregryn. Bland melet sammen med gæret, salt og sukker og rør det lidt af gangen i blandingen. Rør dejen i røremaskinen i ca. 10-15 min. Hæld dejen i en 1 1/2 liter form der er smurt eller beklædt med bagepapir. Lad dejen hæve i 45-60 min.

Stil oven på 200 grader. Når ovnen er varm og dejen har hævet sættes stegetermometers nålen midt i brødet og brødet sættes i ovnen. Når temperaturen rammer 96-98 grader er brødet færdigbagt. Mit tog ca. 50 min. og temperaturen var 96 grader.

Tag brødet ud og lad det køle af i mindst 1/2 time før der skæres i det. Det er vigtigt at brødet får lov til at køle af, fordi brød der bliver skåret i, lige efter det er taget ud af ovnen, vil fremstå klægt.

glutenfri grovbrød glutenfri grovbrød

 



2
Leave a Reply

avatar
1 Kommentartråde
1 Kommentartrådssvar
0 Følgere
 
Kommentar med mest reaktioner
Kommentartråd med flest interakioner
2 Kommentar forfattere
unnkruseCamilla Forfattere til de nyeste kommentarer
  Subscribe  
nyeste ældste mest stemmer
Giv notifikation om
Camilla
Gæst
Camilla

Hej!
Det ser super lækket ud brødet. Da jeg ikke kan tåle GF havregryn tænkte jeg på at bytte det ud med quinoaflager – har du en idé om, hvordan det gøres i forhold til mængde? 🙂