Frk. Foodie

Frk. Foodie

Hej hej I der læser med, det er mig  ↑  der står bag Glutenfri Foodie bloggen.

Mit navn er Unn – en meget madglad færing, som elsker at bage og afprøve nye opskrifter.

I mange år døjede jeg med mavesmerter når jeg havde spist, uden at vide hvad det skyldtes. I marts 2015 fik jeg endelig svar på hvorfor, da jeg fik konstateret cøliaki. Det betyder, at jeg er gluten-intolerant og at mine tarme derfor ikke kan nedbryde gluten, som bl.a. er i hvede, rug, durum, byg og malt. Jeg må derfor spise en livslang glutenfri diæt for at holde mig sund og rask og for at undgå følgessygdomme.

Lige når jeg havde fået diagnosen følte jeg, at det var lidt uoverskueligt og jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente af at have cøliaki. Jeg tænkte, at det virkede til at være lidt uoverskueligt og besværligt at skulle vende og dreje alle varer for at sikre mig, at der ikke var noget gluten i og at skulle passe så godt på med, hvad jeg måtte og ikke måtte spise. Men det er noget man hurtigt vænner sig til.

Derudover var det udfordrende og tog mange øvelser at bage glutenfrit, da glutenfrit dej ikke opfører sig på samme måde som gluten dej og bageprocessen er derfor meget anderledes (som du kan læse om her). Alt dette var med til, at jeg i starten syntes det var lidt svært at skulle leve glutenfrit. Men jeg tænkte, at når jeg nu var så heldig, at jeg bare kunne spise mig fra at have ondt i maven, så skulle jeg nok finde ud af det, hvis jeg bare øvede mig nok. Jeg syntes også det var meget spændende at prøve at få det glutenfri til at være lige så godt og lækkert som det med gluten.

Så med det i tankerne har jeg forsøgt at blive klogere på hvordan glutenfri bagning fungerer, ved at læse om det, ved at øve mig i at bage meget og ved at afprøve og udvikle mange forskellige opskrifter.

Jeg har i lang tid gået og tænkt over at dele mine erfaringer med andre der er interesseret i glutenfri bagning og mad. Så denne blog er tænkt som lidt inspiration til dem, der er i samme situation som mig, dem der af andre årsager undgår gluten eller dem der har nogen i omgangskredsen, der lever glutenfrit og derfor vil blive klogere på det. Jeg bliver selv meget inspireret af andre der lever glutenfrit og læser om det i diverse bøger, på blogs og hjemmesider.

Hvis du har nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive en kommentar, sende mig en mail på glutenfrifoodie@gmail.com eller skrive til mig på instagram @glutenfrifoodie

Tak fordi du læser med – jeg håber du får lidt inspiration eller finder noget du kan lide herinde 🙂

Copyright

Alle tekster og billeder på min blog er skrevet og fotograferet af mig. Hvis du ønsker at bruge noget af det, så kan du sende mig en mail på glutenfrifoodie@gmail.com, så kan vi lave en aftale. Jeg ville blive rigtig glad og sætte stor pris på, hvis du linker til min blog, når du bruger mine billeder eller opskrifter.


6 thoughts on “Frk. Foodie”

  • Kære Unn
    Jeg er ikke godt til sociale medier benytter ingen af dem, men måske kan jeg skrive her. Tak for spændende opskrifter. Nu skal jeg teste din surdej, jeg har prøvet flere, men jeg kan ikke finde ud af at få dem fil at holde sig. De dør i køleskabet. Jeg har flg. spørgsmål
    – Rismel – er det den fine? IKKE fuldkornsrismel?
    – Første gang jeg tager af den, skal jeg så starte med at tage det jeg skal brugt, og derefter derefter veje og tilsætte mel som på dag 7?

    – Når jeg tager den ud af køleskabet og skal bruge den, skal jeg så starte
    med at genopfriske, som dag 7
    Tage det jeg skal bruge
    Veje og tilsætte som på dag 7.
    På forhånd tak for din hjælp, prøver at finde ud af, hvor jeg evt. skal læse dit svar.
    Måske skulle du tilføje det til opskriften.

    Med venlig hilsen
    Bente Nielsen
    Herlev

    • Kære Bente,

      Undskyld mit sene svar, jeg har ikke haft tid til at tjekke hjemmesiden i noget tid. Så lidt, dejligt at høre du er glad for opskrifterne:)
      Yes, jeg skal forsøge at svare besdst muligt:
      – du kan bruge både almindeligt rismel og fuldkornsrismel, begge fungerer.
      – hvis du mener når du skal bruge af surdejen når den er klar, så skal du bare tage det du skal bruge og så kan du sætte det i køleskabet til du skal bruge det igen, hvor det så først der er nødvendigt at friske surdejen op igen, nogle timer inden du skal bruge af det.
      – ja, når du tager surdejen ud af køleskabet, så skal du lige lade det stå ca. 1 time og få stuetemperatur og så frisker du det op efter opskriften fra den 7. dag.

      Du skal være velkommen til at skrive igen hvis der er andet jeg kan hjælpe med 🙂
      God aften,

      Mvh Unn

      • Mange tak for svar Unn.
        Jeg har bagt brød, det gik fint.
        Jeg læste et sted, at man kunne fryse surdej, har du erfaring med det,?
        Mvh Bente

        • Det var så lidt Bente, dejligt at høre at det gik godt.
          Jeg har ikke selv prøvet det, men jeg har set et eller andet sted, at der var en der tog lidt af surdejen og smurte den ud på bagepapir, indtil den blev tør og så skrabede hun det sammen til, så det lignede lidt gærflager. Derefter kom hun det i en bøtte og frøs det ned. Det tænker jeg kunne være værd at prøve, hvis man vil prøve at fryse surdejen.

          mvh
          Unn

  • Hej Unn.

    Dejligt med den positive tilgang. Min voksne datter har fået diagnosen, og hvis man i stedet for at grave sig ned i et hul tager der som en udfordring og finder glæde ved at finde ud af, h ordan man så skal gøre.
    Brød og kager er der skoen rigtig trykker, men julebagningen har i år været sjov på en anden måde.

    Så tak for bloggen. Og håber du bliver ved med at udforske området.

    Hilsen Ragnhild

    • Hej Ragnhild.

      Dejligt at høre at I finder glæde ved bloggen, det er jeg glad for at høre. Det er nemlig rigtig godt at se positivt på det, så klarer man udfordringen meget bedre. Og jo mere man afprøver, jo dygtigere bliver man. Håber dig og din datter får mange succesoplevelser med den glutenfri bagning fremover 😉
      – venlig hilsen Unn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *