Glutenfri rabarber marcipan kage

Glutenfri rabarber marcipan kage

Rabarber er lig sommer for mig. Jeg elsker rabarber. Der er så mange lækre ting man kan lave med dem, fx denne lækre glutenfri rabarber marcipan kage. Nu er vi også kommet ind i den første sommer måned, så det passer sig også rigtig godt med sådan en sommerkage.

Du er måske en af de heldige der har rabarber i haven? Så er den et oplagt valg til eftermiddags- eller aftenkagen – den er blevet taget rigtig godt imod af alle der har smagt den.

Jeg arbejder også på en opskrift på surdejsboller med rabarber, den kommer på bloggen, så snart jeg er helt tilfreds med smag og tekstur. Den kan du glæde dig til. Men inden da kan du lægge ud med denne rabarber kage 🙂

 

Glutenfri rabarber marcipan kage

Ingredienser:

Rund form på 24 cm i diameter

  • 300 g rabarber
  • 125 g sukker
  • 2 æg
  • 150 g smør
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 ½ tsk bagepulver
  • 200 g marcipan
  • 60 g glutenfrit havremel
  • 40 g kartoffelmel

 

Sådan gør du:

  1. Sæt ovnen på 175 graders varmluft.
  2. Skær 200 g af rabarberne i små stykker og 100 g i tynde skiver.
  3. Pis æg, sukker og vaniljesukker til tyk æggesnaps, tager ca. 5-10 min.
  4. Smelt smørret.
  5. Bland det glutenfri havremel sammen med kartoffelmelet og bagepulveret.
  6. Riv marcipanet ned i æggesnapsen, lidt af gangen og rør ind imellem, så marcipanen ikke klumper sammen.
  7. Kom de 200 g rabarber du har skåret i små stykker i dejen og rør sammen.
  8. Kom nu melblandingen og det smeltede smør i dejen, lidt ad gangen og rør forsigtigt til alt er godt indarbejdet.
  9. Læg bagepapir i formens bund, smør formens sider med lidt fedtstof og kom dejen i.
  10. Læg nu forsigtigt de tynde skiver rabarber ovenpå kagedejen og kagen i ca. 45 min.

 

Den kan nydes både lun og helt afkølet. Hvis du spiser den lun, så smager det dejligt at blande lidt skyr, piskefløde og vaniljesukker sammen som tilbehør.



Leave a Reply

avatar
  Subscribe  
Giv notifikation om