Glutenfri vafler

Glutenfri vafler

Jeg elsker vafler, så jeg har prøvet mange forskellige kombinationer for at finde den bedste opskrift på glutenfri vafler. Denne her er jeg rigtig glad for og dem i min omgangskreds der kan spise gluten, synes også de her vafler smager dejligt, som er noget der er vigtigt for mig når jeg laver opskrifter. Jeg vil gerne have at det skal smage så godt at man ikke tænker at det må være glutenfri det her, fordi det smager anderledes end det burde. Det er hurtigt at bikse dejen sammen og så kan den laves med ingredienser du ikke behøver at lede efter i en specialforretning 🙂

Hvis der skal laves noget ekstra ud af det, så har jeg også én opskrift på marcipan vafler, hvis der er nogle marcipan elskere derude – den kan du finde her.

Ingredienser:

ca. 10 vafler

  • 125 g sukker
  • 2 æg
  • 2 tsk vaniljesukker eller 1 vaniljestang
  • 2 tak bagepulver
  • 150 g glutenfri havremel
  • 100 g fint majsmel
  • 100 g kartoffelmel
  • 150 g smør
  • 5 dl mælk

Sådan gør du:

  1. Smelt smørret
  2. Bland alle meltyper sammen med bagepulver
  3. Rør sukkeret sammen med æg og vaniljesukkeret eller kornene fra den flækkede vaniljestang
  4. Bland mælken med smørret og bland det i ægge/sukker blandingen
  5. Kom nu melet i lidt ad gangen og rør godt så der ikke kommer klumper i dejen
  6. Lad dejen stå i ca. 15 min. inden du bager vaflerne.

Hvis man ikke er til det traditionelle syltetøj med flødeskum tilbehør, så smager det også rigtig dejligt at drysse lidt flormelis over vaflerne eller at servere dem med is og frugt.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *