Glutenfri clubsandwich med gulerods- og kernesandwichbrød

Glutenfri clubsandwich med gulerods- og kernesandwichbrød

Mmm, hjemmelavet glutenfri clubsandwich. Nogen der er fristet? Der var hvertfald flere der godt kunne tænke sig opskriften, så I får den her, hvis I skulle få lyst til at afprøve den.

Brødet jeg har brugt i denne opskrift, er gulerods- og kernesandwichbrød, som du kan finde opskriften på her. Hvis man har lavet sandwichbrødene på forhånd, så er det meget hurtigt at lave sandwichen.

Den glutenfri clubsandwich er lækker både som frokost, aftensmad eller som ekstra lækker madpakke.

Ingredienser:

2 pers.

  • Glutenfri sandwichbrød med gulerødder, frø og kerner, som du finder her.
  • 2 store kyllingefileter
  • 1/2 rødløg skåret i tynde ringe
  • 2 tomater skåret i skiver
  • 1 hjertesalat
  • syltede agurker
  • ca. 1/2 til 1 pk. bacon

Marinade:

  • 1 spsk dijon sennep
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 hvidløgsfed
  • 1/2 tsk. tørret timian
  • lidt salt og peber

Dressing:

  • 1/2 rød løg fint revet
  • 4 spsk creme fraiche
  • 2 spsk mayonaise
  • 2 tsk. karry
  • 1/2 tsk. sukker
  • en knivspids salt

Fremgangsmåde:

  1. Bland marinaden sammen, skær kyllingefileterne over, således at de bliver til 2-3 tynde fileter og kom den i marinanden. Lad stå i ca. 1/2 time og trække.
  2. Lav dressingen ved at blande alle ingredienser sammen og stil i køleskabet til den skal bruges.
  3. Steg baconet sprødt, tag af panden og læg på en tallerken dækket med køkkenrulle.
  4. Steg kyllingefileterne på panden i baconfedtet i ca. 3-5 min. på hver side og stil til siden.
  5. Skær brødet over og smør begge dele med karrydressingen.
  6. Læg derefter kyllingefileter og bacon på, efterfulgt af salatblade, tomater, syltede agurker og rødløg og klap sandwichen sammen.
  7. Velbekommen.



1
Leave a Reply

avatar
1 Kommentartråde
0 Kommentartrådssvar
0 Følgere
 
Kommentar med mest reaktioner
Kommentartråd med flest interakioner
0 Kommentar forfattere
Glutenfri sandwichbrød med gulerødder, frø og kerner | Glutenfri Foodie Forfattere til de nyeste kommentarer
  Subscribe  
nyeste ældste mest stemmer
Giv notifikation om
trackback

[…] Der er masser af muligheder til fyld til sandwichen, f.eks. lakse- eller tunmousse, eller lav en clubsandwich, som den på billedet til indlægget, som du kan finde opskriften til her. […]