Luftige og lækre glutenfri croissanter

Luftige og lækre glutenfri croissanter

Noget af det jeg har savnet allermest siden jeg fik cøliaki, er at sætte tænderne i en luftig og lækker croissant. Jeg har forsøgt mig mange gange med at bage en glutenfri version, men de er aldrig blevet helt som jeg har ønsket og aldrig fået den samme luftige konsistens som de glutenholdige.

Men nu har jeg endelig knækket koden og har bagt disse luftige og lækre glutenfri croissanter der er på højde med the real deal. Jeg er ihvertfald ovenud glad for resultatet – kan næsten ikke komme ned på jorden igen fordi de lykkedes.

Jeg fandt en opskrift på https://betterbatter.org/, på glutenfri croissanter, som jeg har ændret lidt i, da ingredienserne ikke er helt de samme som man finder i Danmark. F.eks. bruger de deres egen melblanding, som jeg så har skiftet ud med en melblanding jeg selv har blandet sammen, som du kan se her. Derudover er der tre vigtige ingredienser: eddikepulver (også kaldet cream of tartar eller bagepulver vinsten), pektin og quick yeast, som man skal have fat på hos specialbutik/helsekost. Men de er meget vigtige ingredienser, fordi de er med til at give dejen en god konsistens og til at gøre croissanterne luftige. Jeg købte eddikepulver og pektin (som skal bruges i melblandingen) fra specialkøbmanden i Hvidovre og gæren fra en helsebutik på Amager. Man kan også købe eddikepulver/bagepulver vinsten online og i butikkerne Helsam, Matas eller Specialkøbmanden. 

Opskriften til den melblanding jeg bruger i denne opskrift ligger nederst inde på glutenfri mel-siden under melblandinger. Hvis du trykker på “glutenfri all-purpose melblanding”, så er det et link ind til siden hvor melblandings opskriften ligger. Jeg har prøvet at lave croissanterne med mange forskellige meltyper, og det er denne melblanding i denne opskrift, der helt klart har givet det allerbedste resultat, der har været markant forskel. Dejen skal ligge i køleskabet over natten og så skal croissanterne hæve 1/2 time før de bages, men de er virkelig den ventetid værd.

 

Luftige og lækre glutenfri croissanter

Ingredienser:

  • 220 g revet frossen smør (del smørret i to og frys nogle timer, således at det er nemt at rive)
  • 2 1/4 tsk. quick yeast (Doves orange pakke)
  • 1,7 dl varmt vand
  • 50 g rørsukker
  • 225 g koldt smør (skal i dejen)
  • 1 3/4 dl 18% creme fraiche
  • 1 3/4 dl ricotta ost
  • 1 æg
  • 380 g glutenfri all-purpose melblanding
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. eddikepulver (vigtig ingrediens, fordi at den sammen med natron gør at croissanterne hæver dobbelt så godt)
  • 1 tsk. natron
  • ca. 300 gr. samme ovenstående melblanding til når dejen skal rulles og bearbejdes
  • 2 æggehvider pisket med 0,5 dl vand til det er lidt skummet (til at pensle croissanterne med)

Fremgangsmåde:

  1. Gær, sukker og vand blandes sammen i en skål og stilles et varmt sted i 10 min., til det skummer (meget vigtigt for den efterfølgende hævningsproces).
  2. Pisk det kolde smør sammen med creme fraichen, ricottaen og ægget til det er cremet og har en lidt gullig farve, det tager ca. 3-4 min. Smørret skal ligne lidt hytteost.
  3. Tilføj gærvandet og bland det godt sammen.
  4. Tilføj melblandingen, salt, eddikepulver og natron i blandingen, gerne i røremaskine. Rør i dejen til den begynder at slippe kanterne og former en kugle, men den vil stadig være lidt klistret.
  5. Del dejen i to firekanter og tryk dem lidt flade. Læg dem i hver sin lukkede pose og lad dem ligge i køleskabet natten over.
  6. Tag i mellemtiden de to 110 g smørdele og riv dem på et rivejern el. lign. Kom det revne smør i to beholdere/poser og frys det, således at det er klart til at bruge når dejen tages ud af køleskabet. Det er vigtigt at smørret er rigtig frossent og dejen er rigtig kold, fordi på den måde kan man beholde lagene i dejen når croissanten bliver bagt.
  7. Dæk bordet hvor du arbejder med bagepapir og drys nok af mel på det. Det er bedst at der er koldt i køkkenet, så dejen ikke når at blive varm mens man arbejder med den.
  8. Tag en dej firekant ud af køleskabet og drys mel på toppen før du begynder at rulle det ud. Rul dejen ud således at den danner en rektangel, som er ca.  4 mm tynd, ca. 50 cm. lang og ca. 25-30 bred.
  9. Tag det revne smør ud af fryseren og drys på midten af dejen, således at det dækker 1/3 af dejen. Tag derefter den ene halvdel hvor intet smør er og læg ovenpå midten med smør. Drys igen smør over laget som du lige har foldet henover og tag den sidste halvdel uden smør og fold indover. Hvis dejen begynder at bliver varm, så læg det i køleskabet igen i mindst en time.
  10. Gentag udrulningen og smørdrysning en gang til. Drys mel ind under dejen og ovenpå dejen for at undgå at dejen klistrer fast og når du ruller dejen ud skal man kunne se/ane smørret igennem dejen.
  11. Rul nu dejen ud i en rektangel som er højst 6mm tyk.
  12. Del dejen i 8 triangler, hvor du tager hver triangel og skærer et lille snit i den brede ende. Derefter tager du hver ende i snittet og ruller forsigtigt dejen/trianglen sammen som en pølse.
  13. Læg croissanterne på en bageplade beklædt med bagepapir og pensl dem med de skummede æggehvider.
  14. Gentag samme proces med den anden dej firekant.
  15. Lad croissanterne hæve et lunt sted i ca. 30 min.
  16. Bag dem ved 220 grader i ca. 18-22 min. eller til de er gylden brune.

Velbekommen 😀

gær og vandcroissantdej

luftige og lækre glutenfri croissanterluftige og lækre glutenfri croissanterluftige og lækre glutenfri croissanterluftige og lækre glutenfri croissanter

 

 

 



11
Leave a Reply

avatar
5 Kommentartråde
6 Kommentartrådssvar
0 Følgere
 
Kommentar med mest reaktioner
Kommentartråd med flest interakioner
7 Kommentar forfattere
unnkruseAnnyIlzeAnjaToni Forfattere til de nyeste kommentarer
  Subscribe  
nyeste ældste mest stemmer
Giv notifikation om
Anny
Gæst
Anny

Hvor kan jeg hurtigt finde det mel. Mv
Vil gerne lave dem til en reception i overmorgen.

Anja
Gæst
Anja

Hej Unn
Ser spændende ud. Du nævner pektin som en meget vigtig ingrediens, men det er ikke med i selve opskriften …?
Vh Anja

Toni
Gæst
Toni

Hej Unn!

Jeg har ledt i evigheder efter glutenfri croissanter overalt og så fandt jeg din recept her på nettet. Jeg er i gang med at lave dem som en overraskelse til min kæreste, da hun ikke tåler gluten men savner sine croissanter 🙂

Jeg har bare to spørgsmål: kan man lave dejen to dage i forvejen (altså ha’ den stående i køleskab 2 nætter) og har du et billede af hvordan du fordeler smøret og folder dejen sammen( tror jeg forstår det, men ville bare være sikker)?

Tak!

Anonym
Gæst

Awsome blog! I am loving it!! Will come back again. I am bookmarking your feeds also.

Stine
Gæst
Stine

Hold op de er flotte. Kan du lægge et billede op af trianglen? Kan de fryses og hvordan vil du tø op? Flot hjemmeside du har. Tak.