Lækkert glutenfrit naanbrød

Lækkert glutenfrit naanbrød

Jeg er meget glad for brød som tilbehør til supper og gryderetter. Denne opskrift på lækkert glutenfrit naanbrød er derfor et stort hit hos mig, og så passer naanbrød bare rigtig godt til efterårs/vintermaden. Jeg har forsøgt mig med at bage naanbrød før, hvor resultatet har været ret skuffende, men denne opskrift er en vinder. De er luftige, lækre og ligner meeeeget the real deal – jeg gætter på du vil være lige så glad for dem som jeg er. Det er en opskrift, som jeg har tilpasset efter en opskrift, jeg fandt på Gluten-free On A Shoestring hjemmesiden, som jeg synes er meget inspirerende at læse.

Opskriften giver ca. 16 små naanbrød. Når jeg havde lavet dejen og skåret alle 16 stykker, lavede jeg halvdelen og frøs resten. Jeg har prøvet at tø dejstykkerne op igen og bagt dem, og det fungerede super godt. Det var som var de bagt samme dag dejen var lavet.

Opskriften kræver ingrediensen eddikepulver, også kaldet bagepulver vinsten. Det er den ingrediens  sammen med yoghurten der gør at brødet får en lækker konsistens og hæver godt. Det kan både købes online og i selve butikkerne: Helsam, Matas eller Specialkøbmanden.

Vi spiste naanbrødene til retten indisk dahl, som var rigtig lækkert. Næste gang skal de prøves til suppe 🙂

Lækkert glutenfrit naanbrød

Ingredienser:

ca. 16 små naanbrød

  • 375 g glutenfri melblanding + lidt ekstra hvis dejen er for våd og til udrulning af dejen (jeg brugte Amo glutenfrit mel til brød, pizza og pandekager)
  • 4 tsk sukker
  • 1/2 tsk salt
  • 2 tsk tørgær
  • 1/4 tsk eddikepulver/bagepulver vinsten
  •  3 spsk olivenolie
  •  76 g naturel yoghurt
  • 1 æg
  • 1 æggehvide
  • 1,5 dl lunkent vand (ca 40 grader)
  • olivenolie til stegning

Fremgangsmåde:

  1. Bland mel, sukker, eddikepulver og salt godt sammen.
  2. Hæld tørgæren i og rør godt.
  3. Bland yoghurt, olivenolie, æg og æggehvide i blandingen og rør på lav hastighed.
  4. Når dejen er samlet lidt røres den på lav hastighed, imens vandet hældes i lidt efter lidt.
  5. Når dejen er samlet røres den i ca. 3 min. på lidt højere hastighed.
  6. Hvis dejen stadig er ret våd, hældes lidt mere mel i – hæld en spsk i ad gangen. Dejen skal lige akkurat slippe skålen. Jeg hældte en lille smule olie i hånden, ca. 1 tsk. og tog dejen op af skålen for at forme den til en kugle.
  7. Lad dejen hæve tildækket i 1/2 time ved stuetemperatur.
  8. Hæld lidt mel på bordet og del dejen i 16 stykker – rul hvert stykke ud i en tynd cirkel. Dejen hæver op når den kommer på panden, så det er vigtigt at rulle den tyndt ud.
  9. Hæld olivenolie på panden og hav panden på høj varme.
  10. Når panden er varm lægges dejcirklen på panden. Når dejen begynder at boble op, vendes den og bages i ca. 1 min efterfølgende.

Hvis dej-portionen er for stor, kan man sagtens fryse noget af det og tø det op igen, når man vil lave naanbrød en anden dag – det fungerer super godt og så er det dejlig hurtigt.

lækkert glutenfrit naanbrød lækkert glutenfrit naanbrød



6
Leave a Reply

avatar
3 Kommentartråde
3 Kommentartrådssvar
0 Følgere
 
Kommentar med mest reaktioner
Kommentartråd med flest interakioner
4 Kommentar forfattere
unnkruseSusanneKarolineCamilla Forfattere til de nyeste kommentarer
  Subscribe  
nyeste ældste mest stemmer
Giv notifikation om
Susanne
Gæst
Susanne

Kan man bruge frisk gær i stedet for tørgær? Og i så fald; hvor meget?

Karoline
Gæst
Karoline

Når du skriver 1 æg og 1 æggehvide, mener du så 1 helt æg eller 1 helt æg og så ekstra æggehvide? 😛

Camilla
Gæst
Camilla

Endnu en lækker opskrift 🙂 Hvor køber du eddikepulver henne?