Glutenfri havre-knækbrød

Glutenfri havre-knækbrød

Jeg er meget stor fan af havre, da jeg synes det smager dejligt og fordi det er glutenintolerantes svar på fuldkorn. Derfor prøver jeg ofte at få det inkorporeret i mine opskrifter. Disse glutenfri havre-knækbrød er en af de opskrifter. De smager virkelig, virkelig godt og er nemme at lave. De er fyldt med en masse lækre og sunde kerner og frø og er aller lækrest bare med smør og ost – mums.

Knækbrød er også rigtig dejlige at have med på farten, når man bliver små sulten og ikke lige kan finde noget glutenfrit.

Hvis man bedre kan lide andre kerner og frø end dem jeg har brugt, så burde det ikke være noget problem at skifte dem ud med ens egne præferencer. Prøv dig frem, det er det jeg plejer at gøre, og det kommer der oftes noget godt ud af 🙂 Jeg synes også, at det er på den måde man lærer hvad der fungerer og ikke fungerer, og så bliver man også tryggere i det for hver gang man prøver sig frem.

Hvis man ikke er så glad for hele kerner, så har jeg også denne knækbrødsopskrift du kan prøve, hvor man skal blende kernerne lidt, før man blander dem med resten af ingredienserne.

Men nu til denne opskrift.

Glutenfri havre-knækbrød

Ingredienser:

– to bageplader knækbrød

  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl sesamfrø
  • 0,5 dl græskarkerner
  • 1 dl glutenfri havregryn
  • 2, 5 dl vand
  • 0,5 dl olivenolie
  • 3,5 dl glutenfri havremel
  • 1 tsk. salt

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 150 grader.
  2. Bland alle kerner og frø sammen med vandet og olien og lad det trække i ca. 20 min., således at kerner og frø kan trække vandet til sig.
  3. Bland derefter havregrynene, havremelet og saltet i blandingen og rør til det bliver en samlet dej, der er lidt klistret – se billede forneden.
  4. Del dejen i to og læg det ene stykke dej mellem to bagepapir og rul ud. Jo tyndere du ruller dejen, jo mere sprøde bliver knækbrødene. Gentag med det andet stykke dej.
  5. Tag det øverste bagepapir af og skær dejen i firekanter (jeg brugte pizzakniv, det er meget nemt), således at de er nemme at knække i stykker når de er færdigbagt.
  6. Bag knækbrødene i 60 min.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *