Ingefær småkager, glutenfri og mælkefri

Ingefær småkager, glutenfri og mælkefri

Disse ingefær småkager er min glutenfri version af småkagen kaldet ginger cookie eller biscuit. Kender du dem måske også? Det er nogle jeg altid har været ret glad for, men som jeg ikke har kunnet spise efter jeg har fået cøliaki, fordi jeg ikke har fundet nogen glutenfri version af dem.

Så nu har jeg endelig fundet ud af hvordan de skal laves for at smage lige så godt som dem som jeg plejede at købe, da jeg kunne spise gluten.

De egner sig meget godt som en julesmåkage og er meget nemme at lave. Man kan også fryse dejen ned og så bage nogle stykker af gangen når lækkersulten melder sig – lige som ved mine glutenfri chokolate chip cookies, som du kan finde her.

Så nu er bare med at gå igang med at bage til julen. – God weekend.

Ingredienser

Opskriften giver ca. 35. stk.

  • 150 g glutenfrit havremel
  • 100 g kartoffelmel
  • 2 tsk. ingefær krydderi
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. hjortetakssalt
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. salt
  • 75 g sukker
  • 75 g brun farin
  • 85 g plantesmør, stuetemperatur
  • 2 spsk mørk sirop
  • 1 æg

Fremgangsmåde

  1. Bland alle tørre ingredienser sammen.
  2. Rør sukker, brun farin, smør og sirop sammen.
  3. Kom melet i sukker/smør blandingen sammen med ægget og rør, til dejen bliver glat og slipper skålen.
  4. Del dejen i to stykker, rul hvert stykke til en pølse, pak dem ind i husholdningsfilm og læg i fryseren i ca. 10-15 min. til dejen er blevet mere fast i det.
  5. Stil ovnen på 175 grader.
  6. Skær dejpølserne i skiver og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  7. Bag i ca. 10 min. og lad afkøle inden de spises eller gemmes i tæt lukket beholder.





2 thoughts on “Ingefær småkager, glutenfri og mælkefri”

  • Hej
    Jeg bagte i aftes dine ingefærsmåkager. Dels fordi jeg er begyndt at spise glutenfrit og fordi jeg vil gerne finde de ideale bunde, til flødeboller. Jeg har nemlig kastet mig over at blive rigtig god til at lave flødeboller.
    DEM HER kommer jeg til at bruge meget fremover! De er stadig sprøde, selvom de bliver lavet til flødeboller. De er billige at lave og så smager de skønt. Jeg glæder mig til at lave nogle til min mor. Hun har nemlig gluten allergi.
    Så TAK!
    VH GURLI

    • Hej Gurli,

      Jamen det var så lidt, skønt at høre at du er glad for dem, det gør mig glad. Jeg havde ikke tænkt over at de også ville fungere som bunde til flødeboller, så det er dejligt at høre 🙂 Håber din mor bliver ligeså glad for dem som du er 😉

      Mvh
      Unn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *